Luk

Luk
Luk

Luk

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af patientklagenævn og en patientombudsmandsinstitution

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Ifølge beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om ændrede klageregler på medicinalområdet efter følgende retningslinjer:

1. Der nedsættes i hvert amt et patientklagenævn. Klagenævnet nedsættes af amtsrådet og skal bestå af kredslægen, en jurist og 3 ikke-sagkyndige medlemmer uden for amtsrådets midte. Klagenævnet skal behandle klager over medicinalpersoner vedrørende patientbehandlingen, optræden og service- og informationsniveau.

2. Til klagenævnet knyttes et sekretariat.

3. Der udpeges af indenrigsministeren en patientombudsmand, for hvem sagen kan indankes enten på klagerens eller den indklagedes foranledning.

Beslutningsforslaget er en næsten uændret genfremsættelse af et forslag fremsat i 1. samling, se B. II., 1. samling nr. 25.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Lis Aaltonen (KF), Peder Sønderby (V), Tommy Dinesen (SF), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Addi Andersen (CD), Ole Maisted (FP) og Jørgen Lenger (VS)