Luk

Luk
Luk

Luk

F 4 Hvad kan ministeren oplyse om den seneste udvikling i Tyrkiet og Danmarks arbejde med Tyrkietspørgsmålet i Europarådet?

Af: Pelle Voigt (SF) og Keld Albrechtsen (VS)
Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Pelle Voigt (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Ellemann-Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og udenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Lasse Budtz (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Bjørn Elmquist (V), Gert Petersen (SF), Stinus (RV), Nør Christensen (CD), Arentoft (FP), Albrechtsen (VS) og Kofod-Svendsen (KrF).

Under forhandlingerne fremsatte Pelle Voigt (SF) sammen med Albrechtsen (VS) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2181):

»Idet folketinget konstaterer, at fundamentale menneskerettigheder fortsat krænkes, og at demokratiet langtfra er genindført i Tyrkiet,

tager folketinget afstand fra tyrkiske repræsentanters deltagelse i Europarådets parlamentariske forsamling,

og går derefter over til næste sag på dagsordenen.«

Lasse Budtz (S) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2184):

»Idet folketinget tager afstand fra tyrkiske repræsentanters deltagelse i arbejdet i Europarådets parlamentariske forsamling, så længe demokratiet ikke er genindført i Tyrkiet,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Lasse Budtz (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 66 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 4 (FP); 49 (KF, V, CD og KrF) stemte hverken for eller imod.

Hermed var det af Pelle Voigt (SF) og Albrechtsen (VS) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Bjørn Elmquist (V), Pelle Voigt (SF), Gert Petersen (SF), Arne Stinus (RV), Frode Nør Christensen (CD), John Arentoft (FP), Keld Albrechtsen (VS) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)