Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Med loven opstilles nogle grundlæggende regler for fonde og visse foreningers virksomhed, ligesom der sikres større offentlighed med disses virke og formål.

Lovforslaget bygger på et lovudkast i bet. 970/1982, men adskiller sig fra dette på flere punkter.

Bl.a. omfatter loven ikke alene fonde, men også arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr. og som har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til. Den endelige definition af de omfattede foreninger udformedes ved ændringsforslag af justitsministeren, og svarer til de foreninger, til hvilke der er fradragsret efter ligningslovens § 14, stk. 7.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at baggrunden for at lade visse foreninger være omfattet af loven navnlig er, »at kun et ubetydeligt antal af arbejdsmarkedets konfliktfonde i forbindelse med fondsregistreringen var blevet anmeldt til registrering som følge af, at disse fondsdannelser er organiserede som foreninger eller dele heraf. For ikke at stille disse fondsdannelser væsentligt anderledes end de øvrige fonde, der er omfattet af lovforslaget, og for at sikre en vis offentlighed om disse »fondes« virksomhed, foreslås det, at enkelte af de regler, der foreslås for fonde, tillige skal finde anvendelse for disse »konfliktfondes« vedkommende.«

Ændringsforslag fra SF om, at loven alene skulle omfatte fonde og ikke de foreslåede foreninger, blev forkastet.

Loven er endvidere i højere grad end betænkningens udkast udformet på den måde, at bestyrelsen selv kan handle inden for visse nærmere fastsatte rammer. Disse rammer vil blive givet i regler fastsat af justitsministeren og vil blive søgt udformet således, at alle sædvanlige dispositioner uden videre kan foretages af fondsbestyrelsen.

For fonde omfattet af loven opstilles et sæt af regler om navn, registrering, vedtægt, kapital, ledelse, årsregnskab og revision, uddeling og overskudsanvendelse, ændring af vedtægter m.v. og erstatning. Endvidere er der bestemmelser om fondsregistreret og fondsmyndighed. Efter loven skal der ved dispositioner af mere vidtrækkende karakter indhentes tilladelse fra fondsmyndigheden.

I modsætning til lovudkastet i bet. 970/1982 var der i lovforslaget ikke medtaget en begrænsning i adgangen til at oprette nye familiefonde, således at familiens ene- eller fortrinsret højst kan opretholdes for personer, der lever på stiftelsestidspunktet og for én i forhold til disse ufødt generation. En sådan begrænsning blev imidlertid ved ændringsforslag stillet af justitsministeren optaget i loven, dog således at bestemmelsen ikke gælder for fonde, der er oprettet før lovens ikrafttræden. Socialdemokratiet havde stillet ændringsforslag om en begrænsning til personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og SF havde stillet ændringsforslag om, at adgangen til at oprette familiefonde helt skulle ophæves. Disse ændringsforslag blev forkastet.

På lignende måde svarer bestemmelsen i lovens § 16 om en begrænsning af bestyrelsens sammensætning, således at stifteren og dennes familie ikke skulle kunne udgøre bestyrelses flertal, til en bestemmelse i lovudkastet. Den var ikke medtaget i lovforslaget, men blev indføjet ved ændringsforslag af justitsministeren.

Nye i forhold til lovforslaget er også bestemmelser om, at fondsregisteret skal udarbejde en årlig fortegnelse over de i årets løb registrerede fonde og foreninger.

I lovens kapitel 13 bestemmes, at visse af de regler, der i de foregående kapitler er fastsat for fonde, tillige skal anvendes for de af loven omfattede foreninger. De regler, der er medtaget i kapital 13, har primært til formål at sikre en vis offentlighed om disse foreningers forhold. Der fastsættes derimod ikke for disse foreningers vedkommende nogen form for indseende med ledelsens dispositioner.

I bemærkningerne til lovforslaget er denne forskel begrundet med, at indseendet med en forenings ledelse i almindelighed må anses for varetaget af medlemmerne, hvorimod der ikke for fondes vedkommende findes en tilsvarende instans.

Foreningerne skal anmeldes til registrering i fondsregisteret og skal i forbindelse hermed indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsen. Desuden skal foreningerne løbende indsende årsregnskab og ændringer i vedtægt og ledelse. Foreningerne skal udpege en eller flere revisorer, der skal revidere årsregnskabet.

Ved ændringsforslag af justitsministeren blev tidspunktet for registrering af eksisterende fonde ændret fra 1. april 1985 til tiden fra 7. oktober 1984 til 31. december 1984.

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsattes af henholdsvis industriministeren og ministeren for skatter og afgifter forslag til lov om erhvervsdrivende fonde (A.I. nr. 57 (2. samling)) og forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Beskatning af fonde og visse foreninger). (A.II. nr. 14 (2. samling).

Lovforslaget vedtoges med 82 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 81 (S, SF, FP og VS); 1 (FD) stemte hverken for eller imod.