Luk

Luk
Luk

Luk

L 14 Lov om ændring af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven)

(Ligningskommissionernes klagebehandling og bemyndigelser til ligningskommissionerne m.v.).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 107 af 28-03-1984
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Efter loven får ligningskommissionerne mulighed for at færdigbehandle klager over egne ansættelser efter ligningsfristens udløb. Samtidig bliver der adgang for kommissionerne til på egen hånd at ændre tidligere års skatteansættelser. Der skabes endvidere hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ligningskommissionerne og vurderingsrådene kan foretage nye ansættelser, hvor disse tidligere med urette ikke er foretaget.

Da den nuværende frist for klagebehandlingen således bortfalder, er der givet skatteyderen mulighed for at indbringe klagesagen for skatterådet, når ligningskommissionen ikke har truffet afgørelse inden 3 måneder.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven). (Forlængelse af fristen for ligningskommissionens klagebehandling) af Rahbæk Møller (SF) m.fl. Se A.II. nr. 45, 2. samling.

Udvalgets betænkning indeholdt ændringsforslag fra såvel ministeren som et mindretal (S og SF), der alle blev vedtaget. I udvalgets tillægsbetænkning blev der yderligere stillet ændringsforslag af ministeren.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 142 stemmer.
Partiernes ordførere
Egon Jensen (S), Hagen Hagensen (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Ove Jensen (FP)