Luk

Luk
Luk

Luk

B 123 Forslag til folketingsbeslutning om principper for udnævnelse af medlemmer til skatteråd og amtsligningsråd.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget indebærer, at ministeren for skatter og afgifter ved fremtidige udnævnelser af medlemmer til skatteråd og amtsligningsråd skal iagttage følgende principper:

»1. Ledige pladser skal fordeles til de underrepræsenterede partier i forhold til størrelsen af deres underrepræsentation.

2. Dog kan der udnævnes medlemmer fra partier, der ikke er underrepræsenterede, hvis resultatet ellers ville blive en urimelig skæv sammensætning af enkelte råd.

3. Før endelig beslutning træffes, skal ministeren forelægge sine overvejelser for repræsentanter for de i folketinget repræsenterede partier.

4. Ved udnævnelsen af nye medlemmer pr. 1. januar 1988 skal denne udnævnelse og udnævnelsen pr. 1. januar 1985 ses som en samlet udnævnelse ved anvendelse af punkt 1.«

Skatte- og afgiftsudvalget afgav beretning over beslutningsforslaget, hvori et flertal (S, SF og RV) tilkendegiver, »at efter flertallets opfattelse bør ministeren for skatter og afgifter ved udnævnelse af medlemmer til skatteråd og amtsligningsråd iagttage følgende principper:

1. Ledige pladser bør fordeles til de underrepræsenterede partier i forhold til størrelsen af deres underrepræsentation.

2. Sammensætningen af de enkelte råd bør så vidt muligt afspejle den lokale politiske balance, og der kan derfor udpeges medlemmer fra partier, der ikke er underrepræsenterede, hvis resultatet ellers ville blive en skæv sammensætning af enkelte råd.«.

Beretningen indeholder endvidere en mindretalsudtalelse fra KF, V, CD, KrF og FP.
Partiernes ordførere
Hans Hækkerup (S), Bernt Johan Collet (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF) og Bernhard Baunsgaard (RV)