Luk

Luk
Luk

Luk

L 121 Lov om ændring af lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe.

Af: Industriminister Ib Stetter (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 89 af 13-03-1985
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ved loven genindføres muligheden for at yde statsgaranti for lån til ombygning af mindre fragtskibe, og derved lettes adgangen til finansiering af ombygninger.

Ifølge lovforslagets ledsagende bemærkninger blev adgangen til at yde statsgarantier til ombygning af mindre fragtskibe ophævet ved en lovændring i 1976, idet adgangen til at opnå sådanne garantier ikke var blevet udnyttet i en årrække. I gældende lov er der således alene adgang til at yde garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe.

Genindførelse af ordningen er begrundet i et ønske fra danske redere og småskibsværfter.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD og KrF) mod 9 (VS, FP og FD).
Partiernes ordførere
Arne Jensen (S), Arne Lund (KF), Svend Heiselberg (V), Jes Lunde (SF), René Brusvang (CD), Aase Olesen (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Helge Dohrmann (FP)