Luk

Luk
Luk

Luk

L 174 Forslag til lov om ændring af konkursloven.

(Betalingsordning).

Af: Ole Maisted (FD)
Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget indebar en ophævelse af den gældende konkurslovs kapitel 2 om betalingsstandsning og kapitel 3 om indtræden af konkurs. I forbindelse hermed blev der foreslået indført nye regler om betalingsordning samt nye regler om betingelserne for at afsige konkursdekret, hvorefter skifteretten alene skulle kunne afsige konkursdekret, hvis der var flertal herfor i konkursudvalget. Halvdelen af konkursudvalgets medlemmer skulle udpeges af skyldner og den anden halvdel af kreditorer. Endvidere indeholdt lovforslaget bestemmelser, hvorefter skyldneren havde krav på at få beskikket en advokat, og endelig en ophævelse af de faste salærtakster for konkursbehandling.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Flemming Hansen (KF), Bjørn Elmquist (V), Leif Hermann (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD), Kristen Poulsgaard (FP) og Ole Maisted (FD)