Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslagets 3. behandling blev på skriftlig anmodning fra 75 medlemmer af S, SF og VS udsat i mindst 12 søgnedage efter 2. behandling i henhold til forretningsordenens § 13, stk. 1, jfr. grundlovens § 41 (F.sp. 11056). Loven giver kommuner og amtskommuner mulighed for at oprette beskæftigelsesprojekter med statstilskud for unge ledige under 25 år med mindst 3 måneders ledighed.

Som hovedregel skal kommuner og amtskommuner selv kunne beslutte, om de vil oprette projekter og hvilke, og de skal desuden uden forudgående anvisning fra arbejdsformidlingen kunne ansætte ledige unge på de projekter, hvor de selv er arbejdsgivere. For at sikre sammenhængen med den øvrige arbejdsmarkedspolitiske indsats i lokalområdet pålægges kommuner og amtskommuner dog at underrette arbejdsformidlingen om planlagte projekter og ansatte unge. Loven giver mulighed for, at både statsinstitutioner, forskellige organisationer, institutioner og foreninger m.v. fortsat vil kunne oprette beskæftigelsesprojekter alene eller i samarbejde med kommuner og amtskommuner. Private vil ikke længere kunne oprette projekter med tilskud.

Loven fjerner den udvidede mulighed, som kommuner og amtskommuner fik med jobskabelsesloven for at producere til afsætning.

Endelig justeres tilskudssatsen, således at der opnås ensartede tilskudssatser inden for alle beskæftigelsesforanstaltningerne. Det vil sige, at til beskæftigelsesprojekter, kommunalt løntilskud og arbejdstilbud bliver tilskuddet i fremtiden 35 kr. pr. arbejdstime.

Derimod bibeholdes to elementer fra jobskabelsesordningen, nemlig de unge lediges mulighed for at deltage i undervisning i tilknytning til projekterne og for at komme i praktik på en arbejdsplads uden for projekterne.

I 1985 er der afsat 230 mill. kr. til loven, og det forudsættes, at der vil blive oprettet godt 3.000 helårspladser med statstilskud.

Loven indeholder også hjemmel til, at kommunerne kan give tilskud til beskæftigelse af unge i private virksomheder, når lov nr. 488 udløber med udgangen af 1985.

Endvidere indeholder loven bestemmelse om, at der i en overgangsperiode på et år opretholdes en pligt for kommunerne til at afsætte et bestemt beløb til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgøreIse nr. 349 af 28. juni 1984.

Det er efter det oplyste tanken samtidig at opretholde den hidtidige udligningsordning i 1986.

Endelig gives indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om »andre foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden«. Det er efter det oplyste hensigten at fastsætte, at kommunerne i 1986 kan afholde de samme typer af udgifter inden for rammerne af pligtbeløbet som efter den hidtil gældende lov nr. 488 af 14. september 1977.

Om baggrunden for lovforslaget oplystes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Med indgåelsen af finanslovsaftalen for 1985 med det radikale venstre besluttedes det, at jobskabelsesloven skulle afløses af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge.

Den nye lov giver statstilskud dels til videreførelse af en del af de eksisterede offentlige jobskabelsesprojekter og dels til etablering af nye projekter, primært i kommuner og amtskommuner.

Aftalen med det radikale venstre indeholder også et ønske om, at kommuner og amtskommuner skal have bedre muligheder for at yde en mere varieret indsats mod ungdomsarbejdsløsheden.

Fremsættelsen er derfor også et led i omlægningen af regeringens indsats mod arbejdsløsheden blandt unge. Regeringen erkender hermed, at kommuner og amtskommuner har vist et betydeligt engagement i bekæmpelsen af arbejdsløsheden blandt unge, hvilket gør det naturligt at give dem bedre muligheder for at tilpasse indsatsen til de unge ledige og deres behov og ønsker.

Det er regeringens ønske, at kommuner og amtskommuner efter udløbet af lov nr. 488 med udgangen af 1985 skal kunne videreføre de aktiviteter, som er velegnede til at motivere unge arbejdsløse til videre uddannelse eller til at inddrage dem på arbejdsmarkedet. Dette lovforslag indeholder derfor også hjemmel til at fortsætte den kommunale løntilskudsordning.«

Lovforslagets 3. behandling blev efter skriftlig anmodning fra 75 medlemmer af S, SF og VS udsat i henhold til forretningsordenens § 13, stk. 1, jfr. grundlovens § 41 (F.sp. 11056), jfr. i denne forbindelse omtalen af de nærmest foranstående to sager.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF, FP og Steenholdt (Grønl.)) mod 63 (S, SF og VS), medens 1 (FD) undlod at stemme.