Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Loven indebærer, at arbejdsgiverne får et tilskud til nedbringelse af deres udgifter ved betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Loven omfatter private arbejdsgivere, afgrænset som dem, der betaler til Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Tilskuddet, der beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i en forudgående periode, vil ikke blive udbetalt til arbejdsgiverne, men modregnet ved den kvartalsvise opkrævning af arbejdsgiverbidrag til de fem fra ATP-bidraget afledede ordninger (i henhold til LG-loven, AER-loven, lov om social pension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond).
På grund af bidragsfritagelsen for første ansatte til AL (og fra 1. januar 1986 til social pension og formentligt til AUD-fonden) vil tilskuddet få størst betydning for de mindste arbejdsgivere. For arbejdsgivere med mellem 1 og 2 fuldtidsansatte kunne ændringen endda give »overskud«. Loven indebærer derfor endvidere, at tilskuddet ikke kan overstige de arbejdsgiverbidrag, arbejdsgiveren skulle have indbetalt i det pågældende kvartal.
Loven fastsætter endelig, at skyldige bidrag og renter kan modregnes i tilskuddet.
Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. samt en række andre lovforslag, der var blevet fremsat som et resultat af en mellem regeringen og det radikale venstre indgået aftale om overenskomstløsningen 1985-87, jfr. omtalen heraf under nærmest foregående sag.
Om baggrunden for lovforslaget anførtes følgende i de ledsagende bemærkninger:
»Som led i en samlet indkomstpolitisk løsning fremlægger regeringen forslag til tilskud til nedsættelse af arbejdsgiverbidragene. Formålet er at understøtte den meget stramme indkomstpolitik gennem en lettelse af virksomhedernes omkostningsniveau, hvorved der kan opnås en yderligere forbedring af konkurrenceevnen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af selskabsskatten. Denne omlægning af omkostningsstrukturen vil have en gavnlig indflydelse på beskæftigelsen, uden at der samtidig sker en belastning af betalingsbalancen. Omlægningen vil endvidere betyde, at man lemper skatten på forbrug af arbejdskraft, men i stedet forøger beskatningen af virksomhedernes faktisk konstaterede overskud.
Økonomiske konsekvenser
Tilskuddet på 2.150 kr. på årsbasis pr. fuldtidsansat lønmodtager er fastsat som 1,5 pct. af lønsummen beregnet som den gennemsnitlige timeløn på 65 kr. på LO/DA-området. Da antallet af fuldtidsbeskæftigede hos de af ordningen omfattende arbejdsgivere udgør ca. 1,1 mill., udgør den samlede udgift for staten ca. 2,4 mia kr. årligt.«
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF, Breckmann (Fær.), Steenholdt (Grønl.) og FD) mod 80 (S, SF, VS og FP).