Luk

Luk
Luk

Luk

L 59 Lov om okker.

Af: Miljøminister Christian Christensen (KrF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 180 af 08-05-1985
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Loven er i hovedsagen bygget op omkring en række godkendelses- og støttebestemmelser.

Det bestemmes således, at udgrøftning og dræning i de dele af landet, hvor der er risiko for okkerforurening, er betinget af amtsrådets godkendelse af det enkelte projekt. I forbindelse med godkendelse af projekter kan amtsrådet give påbud om etablering af okkerrensningsanlæg. Amtsrådet har endvidere mulighed for at meddele afslag på ansøgning om udgrøftning eller dræning for så vidt angår arealer, der tidligere har været afvandet.

Miljøstyrelsen kan bl.a. yde støtte til projektering, etablering og drift af okkerrensningsanlæg i forbindelse med jordbrugserhvervets udgrøftning eller dræning, til dambrugeres okkerrensningsforanstaltninger samt til allerede eksisterende okkerrensningsanlæg.

I udvalgets betænkning indstillede et flertal (S, SF og RV) lovforslaget til forkastelse. Flertallet fremsatte som konsekvens heraf forslag til lov om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af okkerforurening, se A. I. nr. 150.

Der henvises endvidere til forslag til lov om bekæmpelse af okkerforurening, fremsat af SF, se A. II. nr. 58.

I tillægsbetænkningen over lovforslaget blev der stillet en række ændringsforslag til det oprindelige lovforslag dels af mindretal, dels af miljøministeren. Ved de af miljøministeren stillede ændringsforslag, der blev vedtaget, skete på flere punkter en udvidelse af lovens anvendelsesområde, en begrænsning i erstatningsmulighederne samt en udvidelse af klageadgangen.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, KF, V, CD og KrF) mod 17 (RV, VS, FP og FD), mens 17 (SF) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Paul Lohmann (S), Jens Peter Rønholt (KF), Peder Sønderby (V), Leif Hermann (SF), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)