Luk

Luk
Luk

Luk

B 119 Forslag til folketingsbeslutning om en ambulancelov.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte forslag til en ambulancelov. Lovforslaget skal fastsætte mindstekrav til ambulancetjenestens udstyr, personalets uddannelse og alarmsystemet, svarende til hvad der gælder på brandvæsenets område. Endvidere skal det indeholde mindstekrav til det lokale beredskab.«

Forslaget var i hovedtrækkene en genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1984-85 fremsat forslag (se Folketingsårbog 1984-85, side 382).

Ved 1. behandling af forslaget var indenrigsministeren og ordføreren for KF afvisende over for forslaget, mens ordføreren for RV gav tilsagn om at medvirke med et opklaringsarbejde i udvalget.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Tove Lindbo Larsen (S), Carl Martin Christensen (KF), Asbjørn Agerschou (SF) og Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV)