Luk

Luk
Luk

Luk

B 150 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et råd for genteknologi.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget pålægge regeringen at nedsætte et råd for genteknologi med følgende kommissorium:

1. Rådet skulle følge den bioteknologiske udvikling med henblik på såvel muligheder som risici samt etiske grænser for, hvilke mulighed der burde udnyttes.

2. Rådet skulle være rådgivende for regeringen, folketinget og befolkningen og skulle som led i sit virke rejse offentlige debatter om særlig perspektivrige eller særlig problematiske udviklinger.

Før den endelige nedsættelse af rådet skulle dets sammensætning forelægges folketingets 9-mandsudvalg angående teknologinævnet til godkendelse.

I de ledsagende bemærkninger henviste forslagsstillerne til, at regeringen ikke hidtil klart havde kunnet bekræfte, at den havde til hensigt at nedsætte et råd om genteknologi.

Forslaget til folketingsbeslutning kom ikke til 1. behandling.