Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til regeringen om at fremsætte forslag til lov om uddannelsesløn efter nærmere angivne retningslinjer.

Hovedindholdet i disse retningslinjer var, at alle uddannelsessøgende skulle have ret til uddannelsesløn, der skulle kunne ydes som en almindelig uddannelsessløn eller som en forskudsløn, der blev afkortet i modtagerens senere indkomst.

Midlerne til udbetaling af almindelig uddannelsesløn skulle tilvejebringes ved at anvende de nuværende bevillinger til stipendier og ungdomsydelser hertil. Til almindelig uddannelsesløn skulle derfor knyttes bl.a. begrænsninger om alder, forældreindtægt og perioden, hvori uddannelsesløn kunne ydes.

Midlerne til udbetaling af forskudsløn skulle tilvejebringes af et nyt obligationsudstedende institut, kaldet Humankreditinstituttet.

Forslaget til folketingsbeslutning var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1984-85 fremsat forslag (se Folketingsårbog 1984-85, side 457).

Ved 1. behandling af beslutningsforslaget var ordførerne generelt åbne over for en reform af uddannelsesstøtten, men skeptiske over for udformningen af forslaget.

Ved 2. (sidste) behandling af forslaget gav undervisningsministeren tilsagn om, at regeringen ville komme med 2. fase af sin uddannelsesreform i begyndelsen af folketingsåret 1986-87.

Forslaget til folketingsbeslutning blev forkastet ved 2. (sidste) behandling, idet 51 (S og SF) stemte for, 63 (KF, V, RV, CD, KrF og FP) imod; 4 (VS) stemte hverken for eller imod.