Luk

Luk
Luk

Luk

B 52 Forslag til folketingsbeslutning om detentionsanbringelser.

Samling: 1985-86
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget opfordre regeringen til med virkning fra 1. januar 1987 at ændre reglerne for detentionsanbringelser i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer:

1. I de største byer oprettes centraldetentioner med lægelig og plejemæssig bistand tilknyttet.

2. I andre byer indrettes detentionsfaciliteter i tilknytning til de lokale sygehuse.

3. Politiet foretager fortsat indbringelse til detentionerne. Ansvaret for detentionsanbringelsen samt for tilsynet under opholdet påhviler sundhedsmyndighederne.

Forslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af detentionerne under politiets regie [af Lenger (VS) m.fl.], se nærmest foregående sag.

Ved ændringsforslag til 2. (sidste) behandling foreslog S og SF en ændring af forslagets tekst således, at forslaget indeholdt en opfordring til regeringen til »med virkning fra 1. januar 1987 at erstatte de nuværende detentioner med sundhedsmæssige foranstaltninger, hvortil er knyttet den fornødne lægelige, plejemæssige og rådgivningsmæssige bistand. Politiet foretager fortsat indbringelsen. Ansvaret for anbringelsen og for tilsynet under opholdet påhviler sundhedsmyndighederne.«

Efter at dette ændringsforslag var blevet vedtaget, forkastedes forslaget til folketingsbeslutning, idet 67 (S, SF og VS) stemte for, 76 (KF, V, RV, CD, KrF, FP og FD) imod; l (Aase Olesen (RV)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Karen Thurøe Hansen (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Birgith Mogensen (CD), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Lenger (VS) og Inger Stilling Pedersen (KrF)