Luk

Luk
Luk

Luk

B 65 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en akademiingeniøruddannelse ved Odense teknikum.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til umiddelbart efter vedtagelsen af dette beslutningsforslag at fremsætte lovforslag om oprettelse af en akademiingeniøruddannelse ved Odense teknikum.«

Baggrunden for beslutningsforslaget var ifølge de ledsagende bemærkninger, at optagelse til den forsøgsuddannelse, der blev indført i 1978 ved Odense teknikum, og hvori der var indlagt et halvt års praktik, skulle slutte i januar 1986, hvorefter noget andet skulle sættes i stedet. Hvilket vidstes endnu ikke. Odense teknikum og Odense universitet havde igangsat et samarbejde vedrørende muligheder for en kemiteknikumingeniøruddannelse med kombination af moduler fra både universitet og teknikum, men man havde endnu ikke fået nogen endelig besked om muligheden for en sådan uddannelse.

Ved 1. behandling af beslutningsforslaget afviste undervisningsministeren og regeringspartiernes ordførere forslaget, mens ordførerne for de øvrige partier syntes at ville overveje forslaget positivt.

Uddannelsesudvalget afgav en beretning over beslutningsforslaget, hvoraf det bl.a. fremgik, at der gennem behandlingen i uddannelsesudvalget og ved tilsagn fra undervisningsministeren var skabt enighed om, at den medio 1986 indstillede forsøgsordning ved Odense teknikum kunne ændres til en teknikumuddannelse af 3 års teoretisk varighed med 1 års praktik, der kunne integreres.
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Merete Aarup (KF), Laurits Tørnæs (V), Kaj Stillinger (SF), Ole Vig Jensen (RV), Bente Juncker (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Pia Kjærsgaard (FP)