Luk

Luk
Luk

Luk

F 20 Hvilke oplysninger kan statsministeren give om regeringens stillingtagen til de foreslåede ændringer i Romtraktaten?

Til: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1985-86
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Ivar Nørgaard (S)) havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren (Poul Schlüter) og udenrigsministeren (Ellemann-Jensen) besvarelser.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne, statsministeren og udenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Kent Kirk (KF), Tørnæs (V), Gade (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Erhard Jakobsen (CD), Albrechtsen (VS), Kofod-Svendsen (KrF), Ove Jensen (FP) og Maisted (FD). Uden for ordførernes kreds talte: Anker Jørgensen (S), Robert Pedersen (S), Jens Peter Jensen (V), Skrumsager Skau (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Leif Hermann (SF), Gert Petersen (SF), Thoft (SF), Larsen-Ledet (RV), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Inger Stilling Pedersen (KrF), Dohrmann (FP), Pia Kjærsgaard (FP), Poulsgaard (FP) og Steenholdt (Grønl.).

Under forhandlingerne fremsatte Ivar Nørgaard (S) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5334):

»Folketinget bekræfter viljen til europæisk samarbejde.

Folketinget opfordrer regeringen til at afvise det opnåede forhandlingsresultat, som i sin helhed er utilfredsstillende.

Regeringen opfordres til at forhandle videre for at opnå et for folketinget tilfredsstillende resultat.

Resultatet forelægges folketinget.

Tinget går hermed over til næste sag på dagsordenen.«

Maisted (FD) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5345):

»Idet folketinget godkender den EF-reform, Europa-Parlamentet har vedtaget,

går folketinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Ivar Nørgaard (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 80 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 75 (KF, V, CD, KrF, FP, FD, Robert Pedersen (S), Larsen-Ledet (RV) og Steenholdt (Grønl.)).

Hermed var det af Maisted (FD) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ivar Nørgaard (S), Kent Sand Kirk (KF), Laurits Tørnæs (V), Steen Gade (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Erhard Jakobsen (CD), Ove Jensen (FP), Keld Albrechtsen (VS), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Ole Maisted (FD)