Luk

Luk
Luk

Luk

L 102 Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter. (Begrænsninger i långivningen til visse ejendomme.

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 579 af 19-12-1985
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Loven tilsigter en begrænsning af husholdningernes låntagning i realkreditinstitutterne og skal ses som et led i regeringens justering af den økonomiske politik (julepakken).

Begrænsningen tilvejebringes ved at nedsætte løbetiden for visse lån ved at begrænse adgangen til at yde tillægslån i ejerboliger, ved at indføre en mindstegrænse for lån til finansiering af om- og tilbygning på 5 pct. af ejendommens værdi, ved at undtage hårde hvidevarer fra belåningsgrundlaget, ved at indføre et loft for realkreditinstitutternes værdiansættelse af den enkelte ejendom.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af 4 af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (KF, V, RV, CD og KrF) mod 73 (S, SF, VS, FP og FD).
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Agnete Laustsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Finn O. Christensen (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD), Anne Grete Holmsgaard (VS), Pia Kjærsgaard (FP) og Arne Bjerregaard (KrF)