Luk

Luk
Luk

Luk

L 141 Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og om ændring af ligningsloven.

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 299 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ifølge loven reguleres satserne for boligstøtte således, at niveauet fra 1982 nu er genetableret. Børnebidraget forhøjes. Knækket for højere egenbetaling forhøjes. Arealnormerne ændres således, at aftrapningen for ekstra boligareal nedsættes. Endvidere videreføres den 10-årige aftrapning i forbindelse med byfornyelses- og forbedringsboligsikring.

Oprindelig havde lovforslaget en noget anden udformning, men i forbindelse med forliget mellem regeringen, S og RV om lejeværdiknækket aftaltes samtidig de ovennævnte forbedringer vedrørende boligstøtte. Denne aftale udmøntedes i en lang række ændringsforslag fra boligministeren i betænkningen, der alle blev vedtaget ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 137 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 5 (FP og FD).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Agnete Laustsen (KF), Thor Pedersen (V), Pelle Voigt (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD), Keld Albrechtsen (VS), Pia Kjærsgaard (FP) og Arne Bjerregaard (KrF)