Luk

Luk
Luk

Luk

L 174 Forslag til lov om ændring af lov om private registre m.v.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget indeholdt bestemmelser om personalerekrutteringsbureauer (head hunterfirmaer). Det blev foreslået, at denne type virksomhed skulle anmeldes til registertilsynet, inden virksomheden påbegyndes. Endvidere blev det foreslået, at følsomme oplysninger ikke måtte videregives, at der skulle gives meddelelse til den registrerede om optagelse i registeret, samt at den registrerede skulle have krav på at få en udskrift af oplysninger om sig selv og at blive slettet af registeret efter anmodning.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om private registre m.v. [af Leif Hermann (SF) m.fl.], se nærmest følgende sag, og forslag til folketingsbeslutning om revision af lov om offentlige myndigheders registre [af Ebba Strange (SF) m.fl.] (B. II. nr. 60).

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, men det gav anledning til at justitsministeren gav tilsagn om at udarbejde en bekendtgørelse om virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Hagen Hagensen (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Leif Hermann (SF), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Birgith Mogensen (CD), Jørgen Lenger (VS), Kristen Poulsgaard (FP) og Inger Stilling Pedersen (KrF)