Luk

Luk
Luk

Luk

L 207 Lov om ændring af lov om tobaksafgifter.

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 155 af 21-03-1986
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ifølge loven bliver afgiftsstigningen for en cigaret godt 8,7 øre. Tobaksafgiftsforhøjelserne vil under forudsætning af uændret salg indbringe ekstra 710 mill. kr. årligt.

Lovforslaget, der indgik i regeringens såkaldte påskepakke, blev behandlet sammen med en række andre lovforslag, se under A. I. nr. 138.

Da regeringen ikke agtede at fremme forslaget om en forhøjelse af momsen, se under A. II. nr. 70, blev det nødvendigt at stille ændringsforslag om yderligere forhøjelser af tobaksafgiften for at opnå uændret provenu.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF og FD) mod 55 (S, SF, VS og FP).
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Grethe Fenger Møller (KF), Laurits Tørnæs (V), Gert Petersen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Bente Juncker (CD), Jørgen Lenger (VS), Ove Jensen (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Ole Maisted (FD)