Luk

Luk
Luk

Luk

L 274 Forslag til lov om ændring af konkursloven.

(Gældssanering med specielt henblik på studiegæld.).

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Lovforslaget indeholdt bestemmelser, der skulle tydeliggøre konkurslovens regler om gældssanering, således at intentionerne bag indførelse af gældssaneringsreglerne udtrykkeligt ville komme til at fremgå af lovteksten. Der blev foreslået indsat en bestemmelse om en 5 års regel, hvorefter tilbagebetaling af gælden som udgangspunkt må anses for udsigtsløs, såfremt den ikke kan betales inden ca. 5 år. Endvidere blev foreslået indføjet en bestemmelse, hvorefter gældssanering ikke udelukkes af, at debitor har mulighed for sanering eller rentestøtte efter anden lovgivning, eksempelvis lov om gældssanering af statsgaranterede studielån.

Lovforslaget omfattede ikke alene studielån, men også sanering af anden gæld.

Lovforslaget nåede ikke, at komme til 1. behandling inden mødeperiodens afslutning.