Lovforslaget blev af folketingets formand henvist til finansudvalget, jfr. forretningsordenens § 10, stk. 2.

Lovforslaget omfatter kalenderåret 1987.

Fremsættelsen af finanslovforslaget i august måned uden for folketingets mødeperiode sker af hensyn til grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.

Ifølge det fremsatte finanslovforslag var overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet ca. 0,8 mia kr.

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste finansministeren bl.a.:

»Ved firkløverregeringens tiltræden i efteråret 1982 overtog vi et budgetforslag for 1983 med udsigt til et underskud på op mod 80 mia kr. Det var derfor et af regeringens vigtigste mål at få dette underskud bragt ud af verden inden udgangen af dette årti.

Den økonomiske genopretningspolitik har skabt grundlag for en stærk vækst i den danske økonomi, som sammen med den konsekvente udgiftspolitik har muliggjort et overskud på statsbudgettet på 0,3 mia kr. allerede i 1986. På finanslovforslaget for 1987 forventes et overskud på 0,8 mia kr. Dette gunstige resultat er opnået 4 år tidligere, end vi forudsatte ved firkløverregeringens tiltræden. Et underskud på de samlede offentlige finanser på 9 pct. af BNP i 1982 er dermed blevet vendt til ét overskud på 3 pct. af BNP i 1986. Det er en udvikling, som også i international sammenhæng er ganske bemærkelsesværdig, idet Danmark som eneste OECD-land har udsigt til overskud på de offentlige finanser.

Siden 1982 er beskæftigelsen vokset med 185.000 personer, hvilket er væsentlig hurtigere, end regeringen havde stillet i udsigt ved sin tiltræden. Modstykket hertil er, at betalingsbalanceunderskuddet ikke er blevet nedbragt som forventet.

For 1986 må der nu påregnes et betalingsbalanceunderskud af samme størrelsesorden som underskuddet i 1985. Ved tilrettelæggelsen af den økonomiske politik for de kommende år må hensynet til en hurtig nedbringelse af det uacceptabelt høje betalingsbalanceunderskud derfor have den højeste prioritet.

(Det må) sikres, at den stabile prisudvikling fastholdes, således at der fortsat skabes grundlag for en vis reallønsfremgang for de store befolkningsgrupper under bibeholdelse af den høje beskæftigelse.

De afgørende instrumenter til at realisere disse økonomiske mål skal være en stram indkomstpolitik, en konsekvent fortsættelse af nulvækstpolitikken for de offentlige udgifter og en videreførelse af den faste kronekurspolitik. For at nå målene er det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for at øge den private opsparing og mindske tilskyndelsen til gældsstiftelse. Endvidere vil vi sætte kraftigt ind for at lempe presset på flaskehalsområderne. Det gælder ikke mindst inden for bygge- og anlægssektoren.

Selv om der er opnået markante resultater i den økonomiske genopretningspolitik ... er der som nævnt ikke mulighed for at slække på de centrale økonomiske instrumenter. Overskuddet på statsfinanserne giver ikke mulighed for at lempe udgiftspolitikken. Den nødvendige hurtige nedbringelse af underskuddet på betalingsbalancen nødvendiggør, at den offentlige efterspørgsel holdes konstant i de kommende år. Det skaber samtidig mulighed for at tilbagebetale statsgælden, som nu udgør ca. 425 mia kr.

De offentlige udgifters andel af bruttonationalproduktet er således faldet fra over 62 pct. i 1983 til 57 pct. i 1986 og forventes at falde yderligere til 56 pct. i 1987. Fraregnet renteudgifterne er udgiftstrykket faldet fra 54 pct. i 1983 til 48 pct. på det kommende finanslovforslag. Hermed er der skabt et godt grundlag for en fortsat stærk vækst i den private sektor.

Med fælleserklæringen fra regeringen og de kommunale parter af 13. maj 1986 ligger rammen for de kommunale udgifter i 1987 og 1988 også fast.

Viser det sig, at det endelige regnskab for 1987 og 1988 overstiger udgiftsrammen, skal de kommuner, der overskrider henstillingen, deponere et tilsvarende beløb i Nationalbanken i 4 år uden renter, hvorefter det tilbagebetales over tre år, idet beløbene de sidste tre år forrentes.

Med finanslovforslaget for 1987 fastholder staten de tre foregående års udgiftspolitiske nulvækst. Finanslovforslaget for 1988 vil blive udarbejdet efter samme retningslinjer.

Finanslovforslaget for 1987 er udarbejdet i umiddelbar forlængelse af de seneste års udgiftspolitiske linje. Målet er at sikre en velfungerende offentlig sektor med fastholdelse af uændrede udgifter i både staten og kommunerne. Som i de foregående år blev der forud for udmeldingen af ministeriernes totalrammer fastsat et udgiftspolitisk måltal, som det samlede finanslovforslag skulle holdes inden for.... (Måltallet for 1987 blev) fastsat til 193,4 mia kr. på grundlag af det oprindelige måltal for 1986 på 185 mia kr. De særlige besparelser på 1½ mia kr., der blev gennemført ved justeringen af den økonomiske politik i december 1985, videreføres ikke i måltallet for 1987.

Et væsentligt element i det positive samspil mellem indkomstpolitikken og den inflationsdæmpende politik har været, at de automatiske reguleringsordninger på arbejdsmarkedet samt på en række områder på udgiftsbudgettet siden 1982 har været sat ud af kraft. I forlængelse af ophævelsen af den automatiske dyrtidsregulering af lønninger i maj vil der til efteråret blive fremsat lovforslag om at erstatte de automatiske reguleringsordninger på udgiftsbudgettet med en årlig regulering. De sociale pensioner og uddannelsesstøtten vil dog som hidtil blive dyrtidsreguleret efter reguleringspristallet.

I overensstemmelse med hensigtserklæringen i forbindelse med påskepakken i marts 1986 sigtes der mod en afskaffelse af karensdagen med virkning fra 1. januar 1987. Karensdagens eventuelle afskaffelse er ikke indbudgetteret på finanslovforslaget.

Inden for den uændrede udgiftsramme er der skabt plads til en række nye initiativer og forbedringer. Den nye delpensionsordning træder således i kraft 1. januar 1987....

Det blev i foråret besluttet gradvis at afvikle samordningsfradraget for tjenestemænds ægtefæller og at afskaffe samordningsfradraget for social førtidspension.

For at imødegå flaskehalsproblemerne er kapaciteten udvidet inden for arbejdsmarkedsuddannelserne på områder med mangel på arbejdskraft.

I forbindelse med påskepakken blev der afsat 200 mill. kr. til forskning og udvikling med henblik på at styrke eksporten og fjerne barriererne for den økonomiske vækst. Dette beløb indgår nu i den 4-årige handlingsplan for udvikling og forskning på 1,4 mia kr., der blev offentliggjort i slutningen af maj.

Ved regeringens aftale med socialdemokratiet er der blevet taget det afgørende skridt til en fast forbindelse over Store Bælt.

Finansieringen af disse - og en lang række andre - merudgifter sker ved omprioriteringer på statsbudgettet....

Fra 1987 omlægges en række statslige refusioner på det sociale område til bloktilskud til kommunerne, således at kommunerne fremover fuldt ud finansierer udgifterne til børne- og ældreomsorg samt til en række forebyggende sundhedsforanstaltninger.

Når det har været muligt at gennemføre så betydelige omprioriteringer inden for den uændrede udgiftsramme, skyldes det bl.a. iværksættelsen af budgetreformen. Hovedsigtet med denne reform er forenkling af budgetstyringen og større dispositionsfrihed til de enkelte myndigheder.

Resultatforbedringen i statsvirksomhederne og de indtægtsdækkede virksomheder indebærer et fald i det samlede nettotilskud på 1,2 mia kr. svarende til en forbedring på næsten 23 pct. fra 1986 til 1987. Samtidig stiger omsætningen med 18 pct.

Statens samlede indtægter er efter fradrag for rentebetalinger skønnet til knap 194 mia kr. på finanslovforslaget for 1987. Dette er ca. 8 mia kr. højere end det seneste skøn for 1986.

I forhold til de foregående år er der tale om en forholdsvis beskeden indtægtsstigning. Det skyldes først og fremmest, at der i forbindelse med skattereformen sker en lettelse af indkomstskatterne på godt 5 mia kr. Heraf udgør udgifterne til den nye børnefamilieydelse godt 2 mia kr. Den forventede nedgang i selskabsskatten skyldes pengeinstitutternes ekstraordinært store skattebetalinger i 1986 som følge af de store kursgevinster i 1985 i forbindelse med rentefaldet.

Når indtægterne alligevel stiger med 8 mia kr. i 1987, skyldes det, at afgiftsforhøjelserne i forbindelse med martspakken først slår fuldt igennem på statens indtægter i 1987. Realrenteafgiften bidrager også med en kraftig stigning i statens indtægter i 1987. Desuden falder renteudgifterne med 3 mia kr. i 1987 og bidrager herved også til stigningen i indtægterne i 1987.

Vigtige dele af de mål, regeringen satte sig ved sin tiltræden i 1982, er nu opfyldt. Der forventes således balance på statsbudgettet allerede i 1986.

Den stigende aktivitet har imidlertid ... også medført en stigende import og dermed en belastning af betalingsbalancen. Derfor er der ikke grundlag for at lempe finanspolitikken. Tværtimod må genopretningspolitikken udbygges og forstærkes på en række områder.«