Luk

Luk
Luk

Luk

L 59 Lov om saltvandsfiskeri.

Af: Fiskeriminister Henning Grove (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 306 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven afløser lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri og indeholder i forhold til denne ændringer vedrørende bl.a. betingelser for at selskaber m.v. kan drive fiskeri, opdræt af fisk og bevaring af fiskebestandene.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet dels af fiskeriministeren, dels af et flertal (S, SF og RV) og dels af udvalget.

I udvalgets betænkning over lovforslaget pålægger et flertal (S, SF og RV) i folketingsåret 1986-87 regeringen at gennemføre en licensordning/fisketegnsordning i overensstemmelse med det radikale venstres beslutningsforslag om fisketegn (se B. II. nr. 26), som på længere sigt fremskaffer 25 millioner kr. årligt til ophjælpning, vedligeholdelse og forøgelse af fiskebestandene samt til forbedring af fiskenes levesteder.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 140 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Arne Jensen (S), Kent Sand Kirk (KF), Laurits Tørnæs (V), Inger Harms (SF), Lone Dybkjær (RV), Birgith Mogensen (CD) og Kristen Poulsgaard (FP)