Luk

Luk
Luk

Luk

L 70 Lov for Grønland om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. og om ændring af dyrtidsregulering.

Af: Minister for Grønland Tom Høyem ()
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 475 af 15-11-1985
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven forlænges kollektive overenskomster og aftaler m.v. på det offentlige arbejdsmarked i Grønland for en 2-årig periode, idet der samtidig fastsættes en ramme for lønforbedringer på indtil 5,95 pct. af lønsummen. Hertil kommer, at Grønlands nationaldag, den 21. juni, fra 1986 vil være søgnehelligdag i Grønland.

Endvidere suspenderes dyrtidsregulering på grundlag af det grønlandske reguleringspristal fra 1. januar 1986 og indtil videre. Efter udløbet af den 2-årige forlængelsesperiode vil det imidlertid kunne aftales, at der på ny skal kunne finde dyrtidsregulering sted inden for de rammer, der blev fastsat herfor ved lov nr. 619 af 21. december 1983 for Grønland om ændring af dyrtidsregulering.

På de lønområder, der er omfattet af loven, finder der ikke taktregulering sted. Opnås der ikke enighed om fordelingen af rammen, udpeges ved forligsinstitutionens medvirken en uvildig opmand, der træffer afgørelsen inden for lovens økonomiske rammer.

Ifølge de enkelte bestemmelser etableres fredspligt i overenskomstperioden, og uoverensstemmelser om indholdet af de forlængede og fornyede overenskomster må løses efter de sædvanlige fagretlige regler for området.

Loven gælder kun for ansættelsesforhold til staten og for lønninger, vederlag m.v., der er optjent i et ansættelsesforhold til staten. Grønlands landsting har imidlertid gennemført et tilsvarende lovforslag i landstinget for det private arbejdsmarked og den ikke statslige del af det offentlige arbejdsmarked.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte ministeren for Grønland bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Det offentlige aftalenævn, der i medfør af lov nr. 182 af 14. maj 1980 med virkning fra 1. april 1981 har overtaget forhandlingskompetencen for det offentlige område i Grønland, har ført forhandlinger med en række grønlandske og danske lønmodtagerorganisationer med henblik på en fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. for perioden 1985-87.

Under forhandingerne har aftalenævnet søgt at indgå aftale med de berørte lønmodtagerorganisationer om en sådan suspension af den gældende dyrtidsreguleringsordning, at udviklingen i pengeindkomsterne herved kunne bremses og lønstigningstakten dæmpes, idet en fortsættelse af den automatiske dyrtidsregulering af lønninger m.v. i Grønland vil medføre, at de samlede lønstigninger vil blive af en betydelig størrelsesorden.

Dette er lykkedes med samtlige grønlandske lønmodtagerorganisationer, med Landsorganisationen i Danmark, LO - vedrørende diverse udsendte håndværkergrupper m.v. - samt med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, hvorimod en række andre fagorganisationer har iværksat strejker og blokader. Tjenestemandsorganisationerne har i oktober måned meddelt, at de betragter forhandlingerne som afsluttet, hvilket betyder, at jeg i medfør af den grønlandske tjenestemandslovs § 42 herefter er forpligtet til at fremsætte lovforslag.

Maskinmestrene, som har blokeret stillinger siden 1. september 1985 på et område, hvor der i forvejen er et stort antal ubesatte stillinger, har afvist at indgå en aftale med det offentlige aftalenævn om friholdelse af visse stillinger fra blokaden.

En forlængelse af konflikten på dette område kan hurtigt medføre, at el- og varmeværker lammes, hvilket for den enkelte by i Grønland kan betyde, at boligerne ved de lave udendørs temperaturer bliver ubeboelige, og at institutioner må lukke, fordi varmeforsyningen afbrydes.

Sygeplejerskerne har siden 1. oktober 1985 etableret blokade og har fra samme tidspunkt iværksat strejke på væsentlige afdelinger på 3 af de største hospitaler i Grønland, herunder på Dronning Ingrids Hospital i Godthåb.

På de strejkeramte sygehuse er der indgået aftale med sygeplejerskerne om vagtberedskab, men dette beredskab har vist sig klart utilstrækkeligt, og sygeplejerskerne har afvist at indgå en forbedret beredskabsaftale.

Specielt for maskinmester- og sygeplejeområdet må man befrygte, at en yderligere forlængelse af de løbende konflikter hurtigt vil få vidtrækkende konsekvenser for det grønlandske samfund.

Grønlands hjemmestyre har under et møde i København den 4. november 1985 klart udtalt, at man finder det nødvendigt, at der straks gribes ind i den foreliggende situation for at afværge de katastrofale virkninger for borgerne, som en forlængelse af konflikten vil medføre.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KrF og FP) mod 4 (VS); 14 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Preben Lange (S), Søren B. Jørgensen (S), Poul Henrik Houe (KF), Hanne Severinsen (V), Ole Henriksen (SF), Lone Dybkjær (RV), Bente Juncker (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Helge Dohrmann (FP), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Otto Steenholdt (UFG)