Luk

Luk
Luk

Luk

B 111 Forslag til folketingsbeslutning om kvinderepræsentation i visse bestyrelser, fonde og lignende.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Folketingsbeslutningen havde følgende ordlyd: »Folketinget pålægger regeringen at

1) nedsætte et udvalg, der skal kortlægge kvinderepræsentationen i bestyrelser for aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde, boligselskaber og offentlige virksomheder, hvor det offentlige har indstillings- eller godkendelsesret ved bestyrelsernes sammensætning, og

2) udarbejde forslag til retningslinjer, der sikrer mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i sådanne bestyrelser.«

Beslutningsforslaget havde ifølge bemærkningerne til forslaget til formål dels at tilvejebringe en oversigt over reglerne for det offentliges udpegning eller godkendelse af bestyrelsessammensætning for så vidt angår aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde, boligselskaber og offentlige virksomheder, dels at sikre, at der udarbejdes forslag, hvorved kvinderepræsentationen på disse områder øges.

Beslutningsforslaget vedtaget med 114 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD og KRF) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Grethe Fenger Møller (KF), Laurits Tørnæs (V), Ole Henriksen (SF), Lone Dybkjær (RV), Addi Andersen (CD), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)