Luk

Luk
Luk

Luk

B 9 Forslag til folketingsbeslutning kommunal indsats til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 47.

Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutningsforslaget pålagde bl.a. regeringen at fremsætte lovforslag, hvorefter kommuner og amtskommuner skulle afsætte henholdsvis 150 kr. og 15 kr. pr. indbygger i hvert af årene 1988 og 1989 til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, en indsats, der også skulle rettes mod de 25-29-årige.

Ved indsatsen skulle der ske en styrkelse af uddannelseselementet, og arbejdsmarkeds- nævnene skulle i højere grad have en koordinerende indflydelse.

Om baggrunden for forslaget fremgik det af den skriftlige fremsættelse, at forslagsstillerne med dette forslag samt forslag til lov om ændring af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. ønskede en fortsat aktiv indsats fra kommunernes og amtskommunernes side imod ungdomsarbejdsløsheden og at forstærke tendensen til fald i antallet af unge arbejdsløse samt at markere kravet om, at også gruppen af langvarigt arbejdsløse mellem 25 og 29 år burde inddrages i målgruppen for den kommunale indsats.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Connie Hedegaard (KF), Laurits Tørnæs (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Jørgen Estrup (RV), Arne Melchior (CD), Helge Dohrmann (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)