Luk

Luk
Luk

Luk

F 12 Hvilke oplysninger kan ministeren give om den fortsatte udvinding af kryolit i Grønland efter 1. januar 1987 og om, hvordan han har sikret danske og grønlandske offentlige interesser i den forbindelse?

Til: Minister for Grønland Tom Høyem ()
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten:

Søren B. Jørgensen (S), Preben Lange (S) og Steenholdt (Grønl.).

Under forhandlingen fremsattes følgende

Forslag om motiveret dagsorden:

D 19. Af Camre (S) og Lone Dybkjær (RV).

Fremsat ............. FF 4460
Vedtaget ............... FF 4497

Fuld tekst:

D 19. Af Camre (S) og Lone Dybkjær (RV).

»Folketinget konstaterer, at forudsætningen for salget af statens aktier i Kryolitselskabet Øresund A/S var som udtrykt i grønlandsministerens ansøgning af 1. oktober 1985 til finansudvalget, hvori bl.a. anføres:

»Egentlig kryolitbrydning ophørte for en del år siden, og når udskibningen og forarbejdningen af kryolitlagrene inden for et par år er tilendebragt, må kryolitvirksomheden påregnes at ophøre.«

På baggrund heraf opfordrer Folketinget regeringen til at iværksætte en dommerundersøgelse af handlingsforløbet i forbindelse med salget af aktierne i Kryolitselskabet, herunder af, om der er sket fejl ved sagsbehandlingen, og om Folketinget på baggrund af disse oplysninger er blevet orienteret fyldestgørende forud for dets tilslutning til salget af aktierne.

Folketinget opfordrer regeringen til at indlede forhandlinger med Kryolitselskabet med henblik på at sikre, at ny brydning af kryolit og andre mineraler eller malme undergives en ny koncessionsaftale.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 19 vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF, VS og Steenholdt (Grønl.)) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Annelise Gotfredsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Leif Hermann (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Helge Dohrmann (FP) og Keld Albrechtsen (VS)