Luk

Luk
Luk

Luk

B 71 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om varmeforsyning. (Begrænsning af elvarme).

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg.

Folketingsbeslutningen havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om ændring af lov om varmeforsyning i overensstemmelse med de retningslinier herfor, der er indeholdt i beretningen af 22. maj 1987 fra Folketingets Energipolitiske Udvalg over beslutningsforslag nr. B 70 om ændring af lov om varmeforsyning, og som indebærer, at der gennemføres et stop for elvarme i områder, der allerede gennem varmeplanlægningen er udlagt til kollektiv varmeforsyning, og at der etableres et moratorium for elvarme i områder, der endnu ikke er færdigbehandlet i den kommunale varmeplanlægning. Lavenergihuse skal have samme status som hidtil, ligesom sommerhuse m.v. fortsat skal kunne have elvarme. De, der i dag har elvarme, skal ikke pålægges nogen forandring.

Lovforslaget skal fremsættes senest 1. april 1988 med henblik på at kunne vedtages i indeværende folketingsår.«

Om den i folketingsbeslutningen omtalte beretning af 22. maj 1987 over beslutningsforslag nr. B 70 om ændring af lov om varmeforsyning, se Årbog og Registre 1986-87, p. 241.

Se tillige under L 240.

Beslutningsforslaget vedtaget med 72 stemmer (S, SF, RV og FK) mod 55 (KF, V, CD, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Annelise Gotfredsen (KF), Jørn Jespersen (SF), Niels Anker Kofoed (V), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Kim Behnke (FP), Ann-Carina Ingemann (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)