Luk

Luk
Luk

Luk

F 32 Hvilke oplysninger kan udenrigsministeren give om den udenrigspolitiske situation?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 71. Af Lasse Budtz (S).

Fremsat ............... FF 9765
Vedtaget ............... FF 9827

D 72. Af Per Stig Møller (KF), Bjørn Elmquist (V), Arne Melchior (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).

Fremsat ............... FF 9770
Bortfaldet ............... FF 9827

Fuld tekst:

D 71. Af Lasse Budtz (S).

»Idet Folketinget konstaterer, at det igennem 30 år har været dansk politik ikke at ville modtage atomvåben på dansk område, herunder danske havne, opfordres regeringen til at underrette besøgende orlogsfartøjer herom.

Herefter går Tinget ovet til næste sag på dagsordenen.«

D 72. Af Per Stig Møller (KF), Bjørn Elmquist (V), Arne Melchior (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).

»Idet Folketinget bekræfter Danmarks politik om atomvåbenfrihed, der har været gældende siden 1957, hvorefter atomvåben under de nuværende omstændigheder ikke accepteres på dansk territorium, herunder landområder, farvande og havne, pålægges det regeringen at orientere andre stater om denne danske holdning.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 71 vedtaget med 75 stemmer (S, SF, RV og FK) mod 58 (KF, V, CD, FP, KRF og Breckmann (Fær.)).

D 72 var dermed bortfaldet.

Forslag (S) om afstemningsordenen.

Afstemning først om D 71 vedtaget med 65 stemmer (S, SF og FK) mod 58 (KF, V, CD, FP, KRF og Breckmann (Fær.)); 10 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Per Stig Møller (KF), Gert Petersen (SF), Bjørn Elmquist (V), Lone Dybkjær (RV), Arne Melchior (CD), Annette Just (FP), Jørgen Tved (FK) og Inger Stilling Pedersen (KrF)