Luk

Luk
Luk

Luk

L 146 Forslag til lov om ændring af lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger.

(Tilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger).

Af: Boligminister Flemming Kofod-Svendsen ()
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget.

Formålet med lovforslaget var at tilvejebringe mulighed for, at der kunne ydes tilskud til de mest rentable energibesparende foranstaltninger i enfamilieshuse, der benyttes som helårsbolig for ejeren, hvis ejeren eller dennes ægtefælle er pensionist, der er berettiget til varmetillæg efter pensionsloven.

I 1988 skulle der kunne gives tilsagn om tilskud inden for et samlet beløb på 80 mio. kr. Herefter skulle beløbsrammen fastsættes på de årlige finanslove.

Baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget var en flertalsudtalelse i Socialudvalgets betænkning over L 66, hvori regeringen blev pålagt at fremkomme med forslag til, hvorledes 80 mio. kr. kunne anvendes til forbedring af varmehjælp.

Der henvises i øvrigt til omtalen af L 66.

Boligudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Svend Åge Petersen (KF), Pelle Voigt (SF), Henrik Toft (V), Jørgen Estrup (RV), Bente Juncker (CD), Pia Kjærsgaard (FP) og Jørgen Tved (FK)