Luk

Luk
Luk

Luk

L 179 Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning.

(Kommunal registrering af bygninger m.v.).

Af: Miljøminister Christian Christensen (KrF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 180.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at tilvejebringe et bredere grundlag for beskyttelse af de bygningsmæssige og bymiljømæssige værdier i Danmark.

Lovforslaget indeholdt bestemmelser om, at der skal foretages en landsdækkende registrering af bygninger opført før 1940. Endvidere blev det foreslået, at kravet om, at bygninger som hovedregel skal være over 100 år for at kunne bygningsfredes, skulle ophæves.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med L 180, se nærmeste efterstående sag. De 2 lovforslag var en opfølgning af den dagsorden, Folketinget vedtog den 2. december 1986 under forespørgsel F11 om den nuværende og kommende aktivitet på bygningsfrednings- og bygningsbevaringsområdet, jf. Årbog og Registre 1986-87, side 312.

Miljø- og Planlægningsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Hans Engell (KF), Leif Hermann (SF), Christian Mejdahl (V), Marianne Jelved (RV), Kirsten Madsen (FP), Jørgen Tved (FK) og Inger Stilling Pedersen (KrF)