Beh sammen med L 79-L 85.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. behandling.

Ved loven overføres en række ogaver til den nyoprettede Erhvervs- og Selskabsstyrelse. Det drejer sig foruden de rent registreringsmæssige opgaver, som det samtidig nedlagte aktieselskabsregister varetog, om en del yderligere opgaver vedrørende selskabslovgivningen, erhvervsdrivende fonde, regnskabslovgivningen samt den næringsretlige lovgivning. De nævnte opgaver har hidtil enten fuldt ud eller for en stor dels vedkommende været varetaget af departementet.

Loven indeholder endvidere en række konsekvensændringer som følge af Industriministeriets ændrede struktur, herunder ændringer som følge af den ændrede rekurs- og ankesagsbehandling inden for ministeriets område, jf. herved bl.a. oprettelsen af et Erhvervsankenævn.

Der henvises i øvrigt i det hele til det nedenfor anførte.

Lovforslaget blev behandlet sammen med L 79-L 85. Denne lovpakke blev fremsat med henblik på gennemførelsen af et i 1986 påbegyndt analyse- og strukturprojekt under Industriministeriet, der i øvrigt omfattede såvel ministeriets departement som samtlige institutioner.

Om den stedfundne omstrukturering er der i bemærkningerne til lovforslagene anført følgende:

»Omstruktureringens formål er at sikre Industriministeriets udviklingsevne såvel fagligt som organisatorisk. Det skal gøres lettere for brugerne at lade sig betjene af ministeriet. De enkelte styrelser og departementet skal være forandringsberedte og selvstændigt kunne varetage personaleudviklende, planlæggende og administrative funktioner.

Gennemførelsen af analyse- og strukturprojektet medfører, at de eksisterende 19 institutioner, der er af meget forskellig størrelse og opbygning, reduceres til 8 hver for sig fagligt sammenhængende styrelser. Samtidig flyttes en række opgaver og ressourcer fra departementet til de nye styrelser, og departementets enkeltsagsbehandling, herunder behandlingen af ankesager, reduceres mest muligt, så indsatsen kan koncentreres om generelle og tværgående opgaver. Det ledelsesmæssige element på hele ministerområdet styrkes ved indførelse af koncernstyring med mål- og rammefastlæggelse.

Principperne for fastlæggelse af arbejdsdelingen mellem departementet og styrelserne er, at departementet skal yde bistand til den politiske ledelse med hovedvægten på rådgivnings-, planlægnings-, udviklings-, koordinerings- og styringsopgaver, medens styrelserne, ud over at varetage sagsbehandlingen i medfør af deres regelgrundlag, skal medvirke i den departementale rådgivning af ministeren på grundlag af deres fagkundskab på de enkelte sagsområder. Et generelt mål er, at styrelserne får et øget ansvar for opgavevaretagelse, således at departementets arbejdsgrundlag i stor udstrækning er forberedt af styrelserne.

Industriministeriets kommende 8 styrelser er følgende:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der dannes af Aktieselskabs-Registret efter tilførsel af en række opgaver på det næringsretlige område fra departementet. Styrelsen skal varetage registrerings- og kontrolopgaver på det selskabsretlige område samt tilsynsopgaver inden for de øvrige erhvervsområder, som tillægges styrelsen.

Monopoltilsynet, der løbende skal overvåge og regulere konkurrencemønsteret i erhvervslivet.

Patentdirektoratet, der pr. 1. januar 1987 er overgået til statsvirksomhed. Direktoratet skal fortsat effektivisere og rationalisere rettighedsudstedelsen med forøget vægt på de servicebetonede aktiviteter.

Finanstilsynet, der er dannet af Tilsynet med Banker og Sparekasser og Forsikringstilsynet, skal føre tilsyn med det finansielle marked (pengeinstitutter, forsikringsselskaber og Fondsbørsen), overvåge udviklingen på kapitalmarkedet og løbende vurdere behovet for nye tilsynsformer.

Eksportkreditrådet skal dække dansk erhvervslivs behov for eksportkreditgarantier og -kautioner. Det er under overvejelse at vurdere mulighederne for overgang til statsvirksomhed.

Industri- og Handelsstyrelsen skal fremme erhvervenes teknologiske udvikling og konkurrenceevne samt regulere ind- og udførsel. Styrelsen dannes af Teknologistyrelsen, Direktoratet for Egnsudvikling og Industriministeriets Licenskontor. Fra Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfond tilføres eksportfremmeordningen.

Søfartsstyrelsen skal samle den statslige indsats for søfartserhvervet og derved skabe grundlag for en samlet prioritering af ressourcerne på området. Styrelsens uddannelsesaktiviteter skal, ikke mindst i forbindelse med maskinmesteruddannelsen, ses i en bredere sammenhæng. Styrelsen dannes af Direktoratet for Søfartsuddannelsen, Direktoratet for Statens Skibstilsyn, Skibsregistret, Statens Istjeneste, Direktoratet for Søfarende og Handelsflådens Velfærdsråd. Sammenlægningen er sket med skyldig hensyntagen til skibsregistrators retlige status og uafhængige stilling.

Forbrugerstyrelsen skal udføre en koordineret og aktiv indsats på forbrugerområdet. Forbrugerstyrelsen dannes af Statens Husholdningsråd, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet. Der er også her taget hensyn til Forbrugerombudsmandens og Forbrugerklagenævnets særlige retlige status og uafhængige stilling.

Den nye styrelsesstruktur etableres med virkning fra den 1. januar 1988.«

Ifølge bemærkningerne blev i tilknytning til analyse- og strukturprojektet rekurs- og ankesagsbehandlingen på ministerområdet endvidere gennemgået med det formål for øje, at styrelsernes afgørelser, hvor det findes retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal være administrativt endelige. I de tilfælde, hvor rekurs alligevel skønnes påkrævet, er ankenævnsbehandling foretrukket frem for anke til ministeren.

Generelt om lovpakken er endelig anført følgende i bemærkningerne:

»Ovennævnte lovpakke indeholder konsekvensændringer i Industriministeriets lovgivning som følge af projektets gennemførelse. Det drejer sig bl.a. om navneændringer, bemyndigelser samt anke- og endelighedsbestemmelser. Ændringerne i de enkelte love er samlet i lovforslag, der stort set omfatter de enkelte styrelsers lovkomplekser. Forslagene vedrører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet (2 forslag), Patentdirektoratet, Industri- og Handelsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Hertil kommer forslag til lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn.«

Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og FK) mod 8 (FP).