Luk

Luk
Luk

Luk

L 84 Forslag til lov om ændring af skibsregistreringsloven m.fl. love.

(Overførsel af beføjelser til Søfartsstyrelsen).

Af: Industriminister Nils Wilhjelm (KF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 857 af 23-12-1987
Beh sammen med L 78-L 83 og L 85.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. behandling.

Ved loven overføres opgaver til den nyoprettede Søfartsstyrelse, der er dannet af de hidtidige Direktoratet for Søfartsuddannelsen, Direktoratet for Statens Skibstilsyn, Skibsregistret, Statens Istjeneste, Direktoratet for Søfarende og Handelsflådens Velfærdsråd. Sammenlægningen er gennemført med respekt af skibsregistrators særlige retlige og uafhængige status. Foruden de nævnte 6 institutioners sagsområder skal Søfartsstyrelsen fremover varetage en række opgaver og sagsområder, som hidtil alene eller hovedsagelig er blevet varetaget af departementet.

Loven indeholder endvidere konsekvensændringer som følge af den ændrede rekurs- og ankesagsbehandling inden for ministeriets område, jf. nærmere nedenfor.

Lovforslaget blev behandlet sammen med L 78-L 83 og L 85. Om baggrunden for denne lovpakke henvises til omtalen under L 78.

Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og FK) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Birthe Hansen (SF), Svend Heiselberg (V), Hans Larsen-Ledet (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Pia Dahl (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Kristian R. Kristensen (KrF)