Beh sammen med L 4 - L 8.
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Ved loven oprettes et Dansk Internationalt Skibsregister, der skulle være uafhængigt af det almindelige danske skibsregister.
I loven er der angivet forskellige registreringsbetingelser bl.a. vedrørende tonnagegrænser og skibenes ejerforhold. Det er endvidere en forudsætning for optagelse, at skibet i overvejende grad går i udenrigsfart uden for et nærmere afgrænset område omkring Danmark, og at det ikke anvendes til transport af passagerer eller gods mellem danske havne.
Ifølge loven skal gældende kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold i øvrigt ikke finde anvendelse. Der skal således indgås nye kollektive overenskomster, som udtrykkeligt skal angive, at de kun gælder for beskæftigelse på skibe optaget i Dansk Internationalt Skibsregister. Loven indeholder i øvrigt nærmere bestemmelser om disse overenskomster.
Lovforslaget blev behandlet sammen med L 4 - L 8. Om baggrunden for denne lovpakke var der i industriministerens skriftlige fremsættelse bl.a. anført følgende:
»Lovforslagene er en opfølgning af den redegørelse om den skibsfartspolitiske situation, som jeg afgav i Folketinget i oktober 1987 på grundlag af den hvidbog om skibsfartens konkurrencesituation, som var udarbejdet af Industriministeriet (jf. Folketingstidende 1987-88, forhandlingerne sp. 91 ff.)
Jeg skal her kort gentage konklusionen af min redegørelse:
Den langvarige skibsfartskrise har i løbet af de sidste 10 år reduceret antallet af skibe med godt en tredjedel. Faldet i antallet af skibe har medført, at antallet af beskæftigede i handelsflåden er reduceret fra godt 17.000 til knap 10.000. Dette er især gået ud over dæksbesætningen.
Rederiernes bruttoindtjening, hvoraf der skal dækkes afskrivninger, renter og skat, er faldet betydeligt i 1980'erne. Bruttoindtjeningen udgjorde i 1985 2,8 mia. kr., hvilket langtfra kan dække forrentning af fremmedkapital på 15 mia. kr. samt afskrivning på skibenes kostpris, der andrager 31 mia. kr.
For at nedbringe omkostningerne har der været en stigende tendens til at overføre skibe til fremmed flag.
I min redegørelse nævnte jeg, at medens rederiernes anvendelse af fremmed flag i perioden 1982-85 har ligget konstant på ca. 10-12 pct. af den danskregistrerede handelsflåde, var der i løbet af 1986 sket en stigning til ca. 20 pct. Denne udvikling er yderligere acceleret, således at de »udflagede« skibe ved udgangen af oktober 1987 udgjorde 40 pct. af skibene under dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 38 pct. eller udtrykt i tal 198 skibe på 1,6 mio. BRT.
I april 1988 udgjorde de udflagede skibe 47 pct. af skibene under dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 50 pct. eller udtrykt i tal 224 skibe på 2,03 mio. BRT/BT.
Hvis denne udvikling, der har været bremset af fremsættelsen af lovpakken, fik lov at fortsætte uden indgriben, måtte det forudses, at Danmark senest i 1990 ville have udspillet sin rolle som skibsfartsnation. Dette vil efter min mening være en højst ulykkelig situation. Ikke alene vil Danmark miste en meget betydelig valutaindtægt, men det vil også gå ud over beskæftigelsen.
Den foreliggende lovpakke må ses i lyset heraf.«
I den skriftlige fremsættelse var det endvidere anført, at såfremt dansk skibsfartserhverv skulle opretholdes, var det nødvendigt at sikre, at rederiernes hyreudgifter kunne nedsættes til et konkurrencedygtigt niveau, hvilket måtte ses i sammenhæng med skatteforholdene, hvorfor skatteministeren samtidig fremsatte lovforslag om ændring af skattelovgivningen.
Ved lovforslagets 2. behandling blev der vedtaget et ændringsforslag, der medførte, at lastskibe, der f.eks. sejler i ruter på England, vil kunne registreres i Dansk International Skibsregister.
Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (KF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 53 (S og SF).