Luk

Luk
Luk

Luk

B 59 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af lov om »Danske Søfarendes Mindefond af 1945«.

Samling: 1988-89
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget.

Ved forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag, der ophæver lov nr. 480 af 1. oktober 1945 om oprettelse af »Danske Søfarendes Mindefond af 1945«.

Fonden skal efter folketingsbeslutningen ophæves, så hurtigt det er muligt efter gældende regler, og fondens formue på ca. 5 mio. kr. skal udbetales til personer, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, dvs. til enker efter børn af danske søfarende samt danske søfarende, der direkte eller indirekte som følge af krigen er blevet økonomisk vanskeligt stillet, og som ikke omfattes af lovgivningen om hædersgaver eller om krigsulykkesforsikring.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henviste forslagsstillerne til den lange tid, der var gået siden krigens slutning, og til, at fondens midler burde udbetales nu, så længe der endnu er overlevende søfolk fra krigens tid.

Beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Jette Thomsen (KF), Niels Anker Kofoed (V), Tommy Dinesen (SF), Anette Christine Egelund Holm (Hugo Holm) (FP) og Hans Larsen-Ledet (RV)