Luk

Luk
Luk

Luk

L 145 Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning.

(Kommunal registrering af bygninger m.v.).

Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 146.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at tilvejebringe et bredere grundlag for beskyttelse af de bygningsmæssige og bymiljømæssige værdier i Danmark.

Lovforslaget indeholdt bestemmelser om, at der skal foretages en landsdækkende registrering af bygninger opført før 1940. Endvidere blev det foreslået, at kravet om, at bygninger som hovedregel skal være over 100 år for at kunne bygningsfredes, skulle ophæves.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med L 146, se nærmeste efterstående sag. De 2 lovforslag var en genfremsættelse af to af miljøministeren i folketingsåret 1987-88, 1. samling, fremsatte lovforslag, jf. Årbog og Registre 1987-88, side 155.

Miljø- og Planlægningsudvalget afgav beretning den 3. maj 1989 over lovforslagene.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Peder Sønderby (V), Leif Hermann (SF), Knud Lind (FP) og Marianne Jelved (RV)