Luk

Luk
Luk

Luk

L 4 Forslag til lov for Grønland om miljøforhold m.v.

Af: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 2, L 3 og L 5.

Efter 1. beh henvist til Udvalget angående Grønlandslove.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Udvalget angående Grønlandslove.

Loven indebærer, at Grønlands hjemmestyre pr. 1. januar 1989 overtager ansvaret for miljøanliggender i Grønland. De miljøforhold, der reguleres i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer m.v., berøres ikke af loven, ligesom regler om miljøforhold på de dansk-amerikanske forsvarsområder kun kan ske efter aftale med forsvarsministeren og de amerikanske myndigheder.

Under udvalgsbehandlingen blev der bl.a. rejst spørgsmål om tilsynet med eventuelle fremtidige nukleare anlæg i Grønland. Der henvises i øvrigt til omtalen af L 2 og L 5.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 128 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Hans-Pavia Rosing (S), Kaj Ikast (KF), Povl Brøndsted (V), Carsten Andersen (SF), Helge Dohrmann (FP), Jette Pors (CD), Knud Glønborg (KrF) og Otto Steenholdt (UFG)