Luk

Luk
Luk

Luk

L 80 Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Ændring af procentsatserne for tilskud til medicin og omlægning af medicintilskud til visse lægemidler).

Af: Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen (V)
Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget.

Lovforslaget indeholdt bestemmelser om en ændring af medicintilskudsreglerne, idet det blev foreslået dels at nedsætte procentsatserne for tilskud til lægemidler fra 75 pct. og 50 pct. til henholdsvis 60 pct. og 30 pct., dels at omlægge sygesikringens tilskud til synonyme lægemidler.

Lovforslaget indeholdt desuden en bestemmelse om, at Sygesikringens Forhandlingsudvalg skulle repræsenteres i Medicintilskudsnævnet.

Som følge af et politisk forlig om finanslov for 1989 fremsatte sundhedsministeren senere et andet lovforslag om ændring af sygesikringslovens regler om tilskud til lægemidler. Der henvises til omtalen heraf under L 196.

Sundhedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Henning Grove (KF), Jørgen Winther (V), Tommy Dinesen (SF), Pia Dahl (FP), Lis H. Noer (CD), Kirsten Damgaard Lee (RV) og Henning Lysholm (KrF)