Luk

Luk
Luk

Luk

B 1 Forslag til folketingsbeslutning om overførsel af visse lægemidler til receptpligt og tilskudsberettigelse.

Samling: 1989-90
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Beh sammen med L 11.

Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Folketingsbeslutningen indeholder en opfordring til regeringen om senest den 1. januar 1991 at sikre, at der ydes tilskud til de lægemidler, der den 27. marts 1989 ophørte med at være tilskudsberettigede, når lægemidlet ordineres til patienter, der behandles for en varig lidelse, som kræver fortsat medicinsk behandling, eller til patienter, der modtager social pension. Endvidere skal tilskud ydes til visse analoge præparater, der fortsat er receptpligtige.

Baggrunden for beslutningsforslaget var den administrative beslutning af 27. marts 1989, der var en opfølgning af en aftale om finansloven for 1989, og hvorved en række lægemidler ophørte med at være tilskudsberettigede.

Folketingsbeslutningen fik sin endelige udformning ved ændringsforslag stillet af S, SF, CD og KRF.

Beslutningsforslaget vedtaget med 60 stemmer (S, SF, CD og KRF) mod 52 (KF, V, FP og RV).
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Karen Højte Jensen (KF), Jørgen Winther (V), Birgitte Husmark (SF), Tove Niemann (FP), Lis H. Noer (CD), Kirsten Damgaard Lee (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)