Luk

Luk
Luk

Luk

B 34 Forslag til folketingsbeslutning om Københavns havneområder.

Samling: 1989-90
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

'Folketinget pålægger regeringen at genforhandle den aftale, der er truffet mellem miljøministeren og Københavns overborgmester om godkendelse af de dele af kommuneplanen for København, der omfatter havneområderne.

Genforhandlingen skal finde sted i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

1. Der udarbejdes en plan for udbygningen af infrastrukturen inden for området med angivelse af finansiering.

2. Det godkendte hovedstrukturafsnit præciseres, og der indføjes formuleringer, der sikrer, at Havneudvalgets vægtning af bygningsbevaring og tilpasning af ny bebyggelse til allerede eksisterende bygninger tilgodeses.

3. De godkendte afsnit af rammerne for indholdet af lokalplanlægningen formuleres således, at hovedstruktur og rammedel fremtræder som en sammenhængende planlægning for havneområderne.

4. Det sikres, at ændringerne i havneområderne ikke foregriber mulighederne for en styring af den kommende udvikling ved dannelsen af et ejerselskab med offentlig og eventuel privat deltagelse.

5. Resultatet af genforhandlingen fremlægges til normal offentlig høring i overensstemmelse med kommuneplanloven.'

Miljø- og Planlægningsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.

Baggrunden for forslaget var bl.a., at Miljø- og Planlægningsudvalget den 7. april 1988 afgav en beretning over B 25 og B 34 (Københavns Havn). Se Årbog & Registre 1987-88, 1. samling, side 204 og 208.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Christian Mejdahl (V), Leif Hermann (SF), Ingerlise Koefoed (SF), Knud Lind (FP), Marianne Jelved (RV), Peter Duetoft (CD) og Knud Glønborg (KrF)