Luk

Luk
Luk

Luk

B 35 Forslag til folketingsbeslutning om miljøstøtteordning for Østlandene.

Samling: 1989-90
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget indebærer, at der oprettes en særlig miljøstøtteordning for Østlandene, således at der årligt i en 5-årig periode afsættes op til 100 mio. kr. Støtteordningens formål er at fremme en miljøforbedrende udvikling i Østlandene gennem analyser og planlægning af en samlet miljøindsats, gennem støtte til enkeltprojekter og gennem samarbejdsaftaler om etablering og drift af miljø- og energianlæg. Støtteordningen administreres af Miljøministeriet, som bistås af en rådgivende komité.

Af udvalgets betænkning fremgår, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 1989-90 vil give Folketinget en første status for samarbejdet med Østlandene på miljøområdet.

Beslutningsforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 11 (FP, idet dog et medlem ved en fejl afgav 2 stemmer); 1 (Lis Noer Holmberg (CD)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jan Trøjborg (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Peder Sønderby (V), Steen Gade (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Peter Duetoft (CD), Anna-Lise Frølich (RV) og Knud Glønborg (KrF)