Luk

Luk
Luk

Luk

B 56 Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af mængden af reklametryksager.

Samling: 1989-90
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

'Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1990 at fremsætte nødvendige lovforslag og fastsætte regler med det formål at reducere mængden af reklametryksager til omkring halvdelen af det skønnede forbrug i 1989.

Formålet søges bl.a. opnået ved:

I. 1) Afgiftsbelægning af masseomdelte reklametryksager.

2) Information af almen karakter og indbydelser til kulturelle arrangementer friholdes for afgift.

3) For tryksager, der er en blanding af kategori 1 og 2, beregnes afgiften efter forholdet mellem de to kategorier.

4) Fremlægning af reklamer ('tag selv') friholdes for afgift.

5) Masseuddeling af reklametryksager uden påtrykt afgiftsnummer fra toldvæsenet er ikke tilladt. Overtrædelse straffes med bøde.

6) Afgiften, som beregnes efter produceret vægt, indbetales til toldvæsenet.

II. Ændring af postloven, så den enkelte postmodtager får ret til at frabede sig levering af reklametryksager ved hjælp af en særlig mærkning af postkassen/brevsprækken.

III. Påbud om, at adresserede forsendelser, hvis hovedindhold er 'ikke bestilt reklame', skal mærkes på en særlig måde, så postvæsenet kan undlade levering til modtagere med den under II nævnte markering.

IV. Alment forbud mod at levere reklametryksager til modtagere med den under II nævnte markering.

V. Undersøgelse og vurdering af det hensigtsmæssige i at lade de gratis omdelte distriktsblade falde ind under den i pkt. I beskrevne afgiftsordning - evt. med en anden afgiftstakst - eller at holde dem uden for ordningen.

VI. Undersøgelse af mulighederne for og en vurdering af det hensigtsmæssige i at opbygge en koordineringsordning for distriktsblade, så overlapninger kan undgås.'

Miljø- og Planlægningsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Helen Beim (S), Peter Sterup (KF), Christian Mejdahl (V), Birthe Hansen (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Peter Duetoft (CD), Marianne Jelved (RV) og Knud Glønborg (KrF)