Luk

Luk
Luk

Luk

F 4 Hvad kan regeringen oplyse om udviklingen i Østeuropa og Sovjetunionen og om danske og øvrige vestlige reaktioner herpå?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1989-90
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Ivar Nørgaard (S), Trøjborg (S), Pelle Voigt (SF) og Knud Lind (FP).

Ministre: Udenrigsministeren (Ellemann-Jensen).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 2. Af Bjørn Elmquist (V), Fischer (KF), Gade (SF), Jørgen Estrup (RV), Duetoft (CD) og Kofod-Svendsen (KRF).

Fremsat ................ FF 758
Vedtaget ................ FF 814

D 3. Af Annette Just (FP).

Fremsat ................ FF 761
Bortfaldet ............... FF 814

D 2. Af Bjørn Elmquist (V), Fischer (KF), Gade (SF), Jørgen Estrup (RV), Duetoft (CD) og Kofod-Svendsen (KRF):

»Folketinget udtrykker sin støtte til reformbestræbelserne og demokratiseringsprocessen i de østeuropæiske lande og Sovjetunionen og understreger betydningen af Vestens aktive indsats for gennem udbygget samarbejde at styrke reformkræfterne.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at føre en aktiv og konstruktiv Østpolitik ved

- i EF, det nordiske samarbejde og OECD at arbejde for en kraftigt forøget økonomisk indsats til støtte for omstruktureringer og en mere bæredygtig udvikling i Østeuropa og Sovjetunionen

- i EF og andre organisationer at arbejde for bedre vilkår for samhandel og teknologisk samarbejde med de reformvenlige af disse lande

- i ECE at støtte, at der oprettes en fælleseuropæisk miljøfond

- at foreslå en industrialiseringsfond for Østlandene med særlig vægt på energi-, miljø- og fødevareområdet

- at foreslå en særlig fond til støtte for mellemfolkelig udveksling mellem Danmark og de østeuropæiske lande samt Sovjetunionen.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 3. Af Annette Just (FP):

»Folketinget pålægger regeringen at optage kontakt med Østlandene og formå disse lande til en bedre miljøindsats for de midler, som frigøres gennem Østlandenes bebudede nedrustning og deraf følgende besparelser på de militære budgetter.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 2 vedtaget med 97 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 12 (FP).

D 3 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ritt Bjerregaard (S), Viggo Fischer (KF), Bjørn Elmquist (V), Steen Gade (SF), Søren Riishøj (SF), Annette Just (FP), Jørgen Estrup (RV), Peter Duetoft (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)