Luk

Luk
Luk

Luk

L 114 Forslag til lov om ændring af lov om folkebiblioteker m.v.

Af: Kulturminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven ændres nogle af bestemmelserne i folkebibliotekslovens kapitel 4, der omhandler skolebibliotekerne.

For det første gennemføres nogle tekniske konsekvensændringer med relation til de ændringer i folkeskoleloven, der blev vedtaget af Folketinget i folketingsåret 1988-89 (L 215), se herom i Årbog & Registre 1988-89, side 167. For det andet indføjes en dispensationsbestemmelse i folkebiblioteksloven, således at der kan gennemføres forsøg med skolebiblioteksbetjeningen, herunder afprøvning af nye former for samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker.

I Kulturudvalgets betænkning stillede kulturministeren ændringsforslag om, at kulturministerens adgang til i forbindelse med forsøgsvirksomhed at dispensere fra bestemmelserne i folkebibliotekslovens § 17, stk. 1, ikke skulle gælde for så vidt angik materialer, der blev brugt af skolen i undervisningsøjemed. Dette ændringsforslag blev vedtaget ved 2. behandling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 117 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Pia Christmas-Møller (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Pia Dahl (FP), Addi Andersen (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)