Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Det overordnede mål med lovforslaget var at øge borgernes retssikkerhed ved at gøre skattereglerne lettere at forstå og enklere at administrere. Lovforslaget var således et vigtigt led i rækken af regeringens initiativer for at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Denne styrkelse byggede på 5 hovedprincipper:

- Skattevæsenets opgørelser skal være korrekte, være til at forstå og være til at kontrollere.

- Skattemyndighederne skal som hovedregel ikke anke til højere instans, når en skatteyder har fået medhold ved Landsskatteretten eller landsretten.

- Skatteadministrationen skal i sin praksis nøje følge lovene og domstolenes afgørelser.

- Der skal sikres en mere retfærdig bevisbyrde i skattesager.

- De lovbestemmelser, som giver retsusikkerhed, skal fjernes eller forenkles.

Lovforslaget havde til formål at udmønte vigtige dele af disse principper. Lovforslaget havde nær sammenhæng med den tidligere i folketingsåret vedtagne skattestyrelseslov, se L 6, som sammen med nærværende lovforslag havde til formål at udgøre en særlig forvaltningslov på skatteområdet.

Det var hensigten i skatteforvaltningsloven at samle de formelle regler, der styrer forholdet mellem de skattepligtige og skattemyndighederne.

Herved ville der ske en styrkelse af de skattepligtiges muligheder for at orientere sig om, hvori deres rettigheder består.

Lovforslaget udgjorde en sammenskrivning af 5 forskellige love, nemlig skattestyrelsesloven, skattekontrolloven, lov om bindende forhåndsbesked, lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager og lov om adgang til forsvarerbistand i administrative skatte- og afgiftsstraffesager.

Ved lovforslaget blev tydeliggjort en række grundlæggende principper for forholdet mellem skattemyndighederne og de skattepligtige.

Der var således forslag om, at det udtrykkeligt af selve loven skal fremgå, at skattemyndighederne ved skatteansættelsen skal lægge det selvangivne til grund, medmindre skattemyndigheden kan anføre konkrete grunde for, at det selvangivne indeholder urigtigheder eller mangler.

Det blev endvidere fastslået, at skattemyndighederne kun må indhente oplysninger fra andre, hvis oplysninger ikke kan fremskaffes hos den skattepligtige selv eller der undtagelsesvis foreligger sådanne særlige forhold, som bevirker, at der ikke kan eller bør rettes henvendelse til den skattepligtige herom.

Lovforslaget indeholdt også en klar bestemmelse om, at skattemyndighederne ikke kan tiltvinge sig adgang til en virksomhed, uden at der foreligger en retskendelse.

Herudover indeholdt lovforslaget ændringer vedrørende:

- Reglerne om bindende forhåndsbesked.

- Forenkling af reglerne om selvangivelsesfrister og skattetillæg.

- Strafansvar for kollektive enheder.

- Udlevering af oplysninger fra skattemyndighederne til de indberetningspligtige.

- Skattekontrol med skattepligtiges finansielle aktiver m.v. i udlandet.

Endelig blev der foreslået visse ændringer af indberetningspligten med henblik på en styrkelse af det servicetilbud, der indeholdes i systemet med selvangivelsesforslag (print-selvangivelsen).

Efter 1. behandling kunne der ikke konstateres flertal for lovforslaget, og Skatteudvalget afgav heller ikke - på trods af et meget omfattende udvalgsarbejde - betænkning over lovforslaget.