Luk

Luk
Luk

Luk

L 224 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførsler m.v.

(Ændrede reguleringsbestemmelser).

Af: Finansminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 223, L 225-226.

Efter 1.beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Efter loven skal overførsler m.v., der efter gældende regler reguleres med finanslovens reguleringsprocent, fremtidig reguleres med satsreguleringsprocenten.

Ligeledes skal overførsler m.v., der efter gældende regler reguleres med reguleringspristallet, fremover reguleres med satsreguleringsprocenten. Dog skal pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indekskontrakter) reguleres med forbrugerprisindekset.

Endvidere ændres pensionsloven for så vidt angår grundbeløbet for samgifte pensionister, idet dette ophæves, således at det herefter er på samme niveau som grundbeløbet for andre pensionister, og samtidig forlænges aftrapningsintervallet for beregning af personlige tillæg for samgifte pensionister, svarende til det dobbelte af aftrapningsintervallet for enlige pensionister.

Om baggrunden for lovforslaget henvises i det hele til omtalen heraf under det samtidig fremsatte og behandlede forslag til lov om en satsreguleringsprocent (L 223).

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)) mod 14 (FP, Hjortnæs (S), Risgaard Knudsen (S), Kaj Poulsen (S) og Taanquist (S).
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Connie Hedegaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jes Lunde (SF), Mogens Glistrup (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)