Luk

Luk
Luk

Luk

B 24 Forslag til folketingsbeslutning om ansvar for redere af færger, handelsskibe og fiskerfartøjer.

Samling: 1990-91 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

'Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorefter redere af færger, handelsskibe og fiskerfartøjer skal kunne gøres ansvarlige, herunder idømmes fængselsstraf, i de tilfælde, hvor det kan bevises, at den pågældende reder har presset skibsføreren til at handle i strid med den lovgivning, der gælder vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed om bord i skibe, der anløber danske havne, og skibe, der ikke anløber danske havne, men som er danskejede.'

I bemærkningerne til forslaget sagde forslagsstillerne bl.a.: ' I folketingsåret 1989-90 vedtog Folketinget en ændring af arbejdsmiljøloven vedrørende ledelsesansvar, lov nr. 380 af l3. juni l990 (..) Under behandlingen af lovforslaget kom det frem, at lovforslaget ikke gjaldt for søfartsområdet. Det mener Socialistisk Folkeparti er forkert. Netop søfartsområdet er et af de mest belastede vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed. Der bør derfor være mulighed for at straffe rederen eller rederne i lighed med, hvad der gælder i virksomheder på land'.