Beh sammen med L 4 - L 8, L 27 - L 29, L 31, L 32, B 2 og B 3.
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Lovforslaget bestod af følgende elementer:
A) 6 pct.-skatten blev foreslået ophævet over 2 år, således at den for 1991 blev halveret til 3 pct. og helt blev ophævet fra og med 1992. Samtidig blev det foreslået, at 3 pct.-fradraget for alle med personlig indkomst (løn m.v.) blev forhøjet til 4 pct., og at maksimumsgrænsen på 3.700 kr. blev forhøjet til 5.300 kr. (1991-niveau). I takt med sænkningen af 6 pct.-skatten blev det foreslået, at det skrå skatteloft blev sænket til 65 pct. i 1991 og 62 pct. i 1992. Ligeledes blev formueskatteloftet foreslået sænket til 75 pct. i 1991 og 72 pct. i 1992.
B) Virksomhedsskatten blev foreslået nedsat fra 50 til 40 pct. Herved blev beskatningen af overskud optjent i virksomheder den samme som i anpartsselskaber og aktieselskaber.
C) Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en direkte følge af den udenlandske indkomst.
Det blev derfor foreslået, at reglen om udlandslempelse blev ophævet fra og med indkomståret 1991. Der blev dog givet skibs- og luftfartsvirksomheder mulighed for at foretage fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen.
D) Adgangen til at nedskrive varelagre blev indført i begyndelsen af 1940'erne. Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. verdenskrigs slutning. Reglerne for nedskrivning af varelagrene har imidlertid været gældende lige siden. Ingen andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.
Det blev derfor foreslået at aftrappe adgangen til varelagernedskrivning med 5 procentpoint om året, således at adgangen til nedskrivning ophørte fra og med indkomståret 1996.
E) Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt bygninger og installationer blev foreslået ophævet med virkning fra og med indkomståret 1991.
F) Indkomsten fra en virksomhed omfattet af anpartsindgrebet i juni 1989 skulle beskattes som kapitalindkomst.
Underskud fra en sådan virksomhed kunne ikke fratrækkes i anden indkomst hos den skattepligtige, men kunne kun fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed. Underskudsbegrænsningen gjaldt dog ikke for indkomst fra skibsprojekter, som var godkendt af industriministeren.
Det blev foreslået, at industriministerens adgang til at godkende skibsprojekter med skattemæssig virkning skulle ophæves fra og med 1992.
G) Efter de gældende regler skal der betales afgift samt indkomstskat eller tillægsafgift ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en rateordning eller af en kapitalpensionsordning.
Ved ophævelse i utide m.v. af andre pensionsordninger med løbende udbetalinger end de pensionsordninger, der er baserede i et forsikringsselskab, skal der alene betales afgift.
Det blev foreslået, at reglerne om betaling af indkomstskat eller tillægsafgift ved ophævelse i utide m.v. blev udvidet til at omfatte alle kategorier af ordninger med løbende udbetalinger. Det vil sige, at reglerne også skulle omfatte de pensionsordninger, der i dag alene er belagt med afgift.
Lovforslaget var et led i regeringens marginalskattepakke. Forslaget blev fremsat sammen med L 4, L 5, L 6, L 7 og L 8. I den skriftlige fremsættelse indledte skatteministeren med at sige: 'Lovforslagene udgør tilsammen et hele, hvis primære formål er at sænke marginalskatterne for erhvervsaktive og skaffe den fornødne finansiering. Baggrunden for forslagene er, at marginalbeskatningen af lønindkomst er væsentligt højere i Danmark end i de toneangivende lande i EF'.
Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling. Store dele af forslaget blev genfremsat som lovforslag L 4 i 2. samling; der henvises til omtalen i afsnit 12. B. under 2. samling.