Luk

Luk
Luk

Luk

B 39 Forslag til folketingsbeslutning om frivillig orlov fra arbejdsmarkedet.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen i 1992 at fremsætte lovforslag om en frivillig sabbatordning for alle lønmodtagere. Ordningen skulle gøre det muligt for alle lønmodtagere én gang inden for hvert syvende år at tage et såkaldt sabbatår. Lønmodtageren skulle i sabbatåret være berettiget til dagpenge.

I bemærkningerne til forslaget fremførte forslagsstillerne, at det i en situation med 280.000 arbejdsløse var nødvendigt at fordele det eksisterende arbejde. Dette havde forslagsstillerne forsøgt såvel med forslaget om en frivillig sabbatordning som med et forslag om afspadsering af overarbejde.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 68 fra folketingsåret 1988-89, se således Årbog & Registre 1988-89, side 218.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Charlotte Antonsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Tommy Dinesen (SF), Niels Højland (FP), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)