Luk

Luk
Luk

Luk

B 47 Forslag til folketingsbeslutning om en ambulancelov.

Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

'Folketinget opfordrer regeringen til inden den 15. oktober 1991 at fremsætte forslag til en ambulancelov, der skal træde i kraft den 1. januar 1992. Lovforslaget skal udformes efter følgende retningslinjer:

1) Loven skal fastsætte regler for ambulanceberedskabets opgaver og for mindstebemanding af ambulancer, såvel kvalitativt som kvantitativt, samt for organisationen af beredskabet.

2) Loven skal endvidere fastsætte regler for alarmering og visitation, således at landet dækkes af nogle få regionale alarmcentraler med et antal højt specialiserede alarmoperatører og medicinsk uddannede visitatorer.

3) Endelig skal loven fastsætte regler for en forbedret uddannelse af ambulanceredderne, således at disse kan udføre en kvalificeret præhospital indsats.'

I en udtalelse i Sundhedsudvalgets betænkning tilkendegav et flertal bestående af alle partier med undtagelse af Fremskridtspartiet, at det var acceptabelt, såfremt en ud- møntning af folketingsbeslutningen indgik i en samlet sund- hedslov, hvis forslag til sundhedslov blev fremsat inden den 15. oktober 1991.

Beslutningsforslaget vedtaget med 119 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Ingrid Rasmussen (S), Jørgen Winther (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Addi Andersen (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)